De mødes som så mange andre studerende på en café. Men mødet på café Jorden i Århus mellem Astrid og den noget ældre Jan udvikler sig til en passion, der både går ud over deres tidligere forbindelser og fuldstændig forandrer de to elskende. En københavner og overklassedreng, der skiftede miljø og blev soulmusiker, og pigen fra pløjemarken, der ville være akademiker. Langsomt åbner de sig for hinanden, og til syne kommer blandt andet to mørkerædde børn med hver sin uhyggelige historie. Dorthe Nors debuterer med noget så klassisk som et kærlighedsdrama. Men nutidigt og voldsomt.