Korte, hurtige og hårdtslående: Sådan er novellerne i Dorthe Nors' Kantslag. Med et mesterligt blik for hverdagslivets drama skriver Dorthe Nors om mennesker på kanten og skårede eksistenser. Mød buddhisten, hejren og kvindelige mordere i Dorthe Nors' kulsorte lille perle af en bog.Kantslag har givet Dorthe Nors et internationalt gennembrud og er blevet hyldet af alle fra Oprah til New York Times Book Review, fra Vogue til store amerikanske forfattere, og hun er den første danske forfatter i historien, der har haft en tekst i det toneangivende magasin The New Yorker. I Publishers Weekly blev Kantslag udpeget som en af de 100 bedste bøger i USA i 2014.