Dorthe Nors
 
“Nors’ writing creeps up on you, and then overwhelms with its emotional power. She is a master.”
— CHRIS KRAUS, FORFATTER TIL "I LOVE DICK"

Dorthe Nors er født i Herning i 1970, men opvokset i det lille landsogn Sinding-Ørre nordvest for byen. Cand. mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet 1999. Debuterede med romanen “Soul” (2001), og siden er det blevet til en række bøger, blandt andet novellesamlingen “Kantslag” (2008), der sikrede Nors et internationalt gennembrud. Seneste udgivelse er novellesamlingen “Kort over Canada”.

Udover de selvstændige værker har Nors bidraget til en række af verdensscenens prestigefulde aviser, magasiner og antologier: Harpers Magazine, The New Yorker, The Guardian, BBC og mange flere.

Dorthe Nors blev i 2011 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. I 2014 fik hun Per Olov Enquist prisen. I 2017 var hun med romanen “Spejl, skulder, blink” finalist til The Man Booker International. I 2018 tildeles Dorthe Nors Leo Estvads Hæderslegat.

Dorthe Nors’ litteratur er oversat til omtrent 25 sprog. At skrive på dansk og have et internationalt virke, betyder, at Nors deler sit liv mellem hjemmet på den jyske vestkyst, at hun ofte er i København og Aarhus - hvis hun da ikke er i udlandet for at lancere sine bøger, og fortælle om dansk kultur og litteratur.

. 

 
“Opening it feels like opening a window — there’s a bracing freshness and chill to the writing, and the unforced ease of a song.”
— The New York Times om Spejl, Skulder, Blink