Så gik juledagene med familie, gaver, spil, snemænd og en masse varme inden døre, mens kulden udenfor gav hvid jul. Under en gåtur opdagede vi, at denne javertus var groet op af sneen nede ved  naboen. Åbenbart er landbrugsmedhjælperen, der bor til leje i stuehuset, fyldt tredive hen over julen. Nogen har i hvert fald lavet en peberkværn af armene fra et par gyllespredere, en gammel olietønde og noget restmaling. Den står for enden af vejen, og det vil den sikkert gøre i lang tid.  Jeg skrev om fænomenet i novellen Hun kommer for snart seks år siden. Der lød det om den enlige landmand, som jeg for mig selv kalder Traktormanden:

“(…) mellem radrenseren, tromlen, harven og den Fiat, som mistede nummerpladerne i nittentooghalvfems, og som kammeraterne satte peberkværnshåndtag i taget på og skubbede om i indkørslen, så alle kunne se det; at han var over tredive og boede alene derinde mellem kvierne. Og folk, som kørte ture om søndagen, tøvede lidt, når de kørte forbi, og konerne lænede sig ind over mændene på førersædet i bilerne og sagde, at det kunne man godt forstå; at sådan én boede alene i alt det svineri. Den stod indtil december dét år, peberkværnen, bilen. De kom ikke og flyttede den. Ikke, at han regnede med, at de ville komme og flytte den. Men alligevel.”

Ingen kommentarer